Vi brugte en torsdag aften i vores sommerferie til at tage med på en guidet tur til Christinero.
Vi mødtes på p-pladsen ved Tyrstrup gamle præstegård, og her så vi først den fredede Bullade, som er opført i 1668. Laden er bygget af egebul, det vil sige ret korte brede planker eller fjæl, som er skubbet ned i riller i lodrette stolper. Laden er samlet uden søm, så bygningen kunne skilles ad og flyttes. Denne 36 m lange bullade er dog aldrig blevet flyttet.
Nu nærmer vi os skoven 'Smedeholm' med en dam med naturligt springvand (en såkaldt artesisk brønd, som der findes mange af i området). Skoven kaldes også Svanedamsskoven, fordi der for en del år siden var svaner og ænder i dammen. Vi fortsætter ligeud til Christinero. Et stykke fremme passerer vi på venstre side et stort gammelt knortet bøgetræ 'Wallensteins bøg'. Det påstås, at Wallensteins soldater under 30-årskrigen (1618-1648) engang holdt rast her og bandt deres heste til træet. Men så gammelt er træet nu ikke. Man kalder det også for 'Heines bøg'. Heine var en skovarbejder, som for mange år siden bad om nåde for netop det træ, da det var dømt til fældning. Fra Smedeholm fortsætter vi over en eng og kommer til Christinero.
Christinero er et lille fredet anlæg sydvest for Christiansfeld, som ejes af Brødremenigheden. En hvidmalet låge fører lige ind til det lille anlæg på 2 hektar, der er skabt som en romantisk have sidst i 1700-tallet af kammerherreinde Christina Friderica von Holstein (1741 - 1812). Her har hun levet og nok også haft sine bedste stunder. Hun ligger også begravet her efter eget ønske. Der går rygter om, at hun ligger begravet her sammen med sin hest og sin hund. Men rygtet er nok ikke sandt, da jorden er indviet jord. Kammerherreinden kaldte anlægget for "mine tanker", og det var først efter hendes død, at det fik navnet Christinero. Der findes 3 velbevarede bygninger i anlægget, og det er Kogehuset, Pavillonen og Kapellet.
Desværre gik 80% af bevoksningen til under orkanens ødelæggelser d. 3. december 1999, mens der kun skete ringe skade på bygningerne. Men nu er skoven genrejst med hjælp fra mange hænder. Helt fra begyndelsen havde kammerherreinden fået plantet sjældne træer, og den plan er blevet videreført gennem årene. Det var Brødremenighedens missionærer,der bragte de sjældne træer og planter med hjem til Kammerherreinden.
For at komme ind i Christinero går man igennem en flot hvid låge, og nærmest den hvide låge er der to damme og begge med springvand. Når man fortsætter videre kommer man til Kogehuset, og når man fortsætter videre kommer man til den velholdte og meget flotte Pavillion. Kapellet finder man lidt nede bagved til højre af en lille allé, og det er her Christina Friderica von Holstein ligger begravet. Hun holdt så meget af stedet, og derfor søgte og fik hun kongens tilladelse til at blive begravet her. Kapellet er med flotte indfattede glasruder i blånuaner og spændende faconer. Kigger man igennem ruderne kan man se det store trækors. Foran kapellet er der rejst en stor rund mindesten for Kammerherreinden. Det siges, at Christina Friderica stadigvæk passer på Christinero, og at hun pusler rundt i skoven især om natten.
Når man fortsætter videre rundt kommer man til endnu nogle hvide trælåger, der lukker af til den gamle private sti, som går over til Favervrågård, hvor Christina Friderica boede. Det siges, at hun skabte denne sti for at være i fred med sit privatliv, og det fortælles at hun var blevet vansiret i ansigtet efter en sygdom (måske kopper), og derfor gik hun altid med ansigtet skjult bag et let tørklæde. Og hun holdt sig meget for sig selv. Fordi hun var uden arvinger havde hun testamenteret gården til Brødremenigheden i Christiansfeld, men desværre måtte den rives ned for et par år siden, da den var meget forfalden. 
Kammerherreinden Christina Friderica von Holstein (1741 - 1812) - blev gift med sin fætter Christian Frederik von Holstein (1741 - 1796). Han var kammerherre hos Christian d. 7. men faldt i unåde hos kongen og måtte flytte fra København. De bosatte sig i det Sønderjyske og købte i 1777 Favervrågård, fordi hun var nært knyttet til Brødremenigheden. Hun var meget godtgørende og brugte sin betydelige formue på at hjælpe enhver, som havde behov - ikke bare i hendes levende live men også efter hendes død. Hun bestemte i sit testamente, at arven skulle bruges til gavn for fattige, syge, gamle og børn af ubemidlede, hvilket bl.a. medførte at det første sygehus i Haderslev blev bygget for hendes penge.
Retur til menu scrapbog